Den Europæiske Matematikolympiade for Piger
2021: Endnu et virtuelt EGMO.
Danmark deltager igen i 2021 i Den Europæiske
Matematikolympiade for Piger som desværre for andet år i træk er
virtuel pga. pandemien.
Konkurrencen afholdes i april, og det danske hold består af:
Bodil Kondrup Vedel, Marie Kruses Skole
Edith Bille Gørtz, NEXT - Sukkertoppen Gymnasium
Liv Rosenlund Krohn, Roskilde Gymnasium
Sofie Lindgaard Roed, Alssundgymnasiet Sønderborg
Alment
Den Europæiske Matematikolympiade for Piger startede i 2012 og har været afholdt hvert år i april lige siden. Olympiaden er startet fordi der er alt for få piger i konkurrencematematik, og piger der deltager, derfor ofte mangler rollemodeller og samvær om konkurrencematematik med andre piger.
Læs mere om EGMO her.
2020: Bronzemedalje til EGMO
Danmark deltog i 2020 for anden gang i Den Europæiske Matematikolympiade for Piger og fik for første gang medalje.
Konkurrencen skulle have været afholdt i Egmond aan Zee i Holland d. 15.-21. april, men pga. covid-19 blev den desværre afholdt virtuelt.
Konkurrenceopgaverne var i år endnu sværere end normalt, men det lykkedes Bodil Kondrup Vedel af få en bronzemedalje.
Et af hovedformålene med konkurrencen er at deltagerne kan mødes
med andre super dygtige kvindelige matermatikere fra hele Europa og
resten af verden, men i år måtte de desværre nøjes med at konkurrere i matematik.
Det danske hold bestod af:
Kamille Møller Frost, Randers Statsskole
Ida Sofie Goldschmidt, Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Bodil Kondrup Vedel, Marie Kruses Skole
2019: Honorable Mention til Danmark til EGMO i Ukraine.
Danmark deltog for første gang i Den Europæiske Matematikolympiade for Piger (European Girls' Mathematical Olympiad, EGMO) i 2019 d. 7.-13. april i Kiev. Alle de fire deltagere fik hul på nogle af de meget svære opgaver, og Kamma fik en Honorable Mention. Der blev også tid til at snakke med mange af de andre 48 lande der deltog, sightseeing i Kiev, frilandsmuseum, folkedans, klappezoo og fest.
De fire på det danske hold var Kamma Dyhr (Aarhus Katedralskole), Kamille Møller Frost (Randers Statsskole), Ida Agerlin Kähler (Sankt Annæ Gymnasium) og Astrid Kildelund Rosenkilde (Sankt Annæ Gymnasium).